Resumé

Ligesom huspriserne samlet set over en længere årrække er steget, er det samlede udlån det også. Danske boligejere nyder godt at et stadig større udbud af låneprodukter, der giver dem stor valgfrihed i sammensætningen af netop deres låneprofil. Efterspørgslen på boligmarkedet har medført, at lån i dag kan oprettes med fastlåst rente, rentetilpasning, renteloft, afdragsfrihed mm.

En stigende bruttogæld, højere grad af afdragsfrihed og variabelt forrentede boliglån kan have betydet, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for renteændringer. I den anden retning trækker udbredelsen af lån med renteloft og lignende produkter.

I dette notat belyses det, om boligejernes øgede brug af rentetilpasningslån mv. kombineret med rentestigninger har ramt særlige grupper af boligejere i perioden 1997-2006.

De primære konklusioner i undersøgelsen

• Generelt er renteudgifterne steget mere end bruttoindkomsten fra 2006, efter at udviklingen har været den modsatte i de godt ti forudgående år. Erfaringerne til og med 2006 viser dog, at ingen grupper af boligejere i særdeleshed er udsatte målt på denne rentebyrde. Det gælder generelt for alle typer af husstande uanset indkomst, geografi, ejerboliganciennitet og familietype.
  
  
• Husstandene med de mindste indkomster har været mindre udsatte ved rentestigninger i perioden. Både målt på renteudgifterne i kr. og ører, og som renteudgifterne i pct. af indkomsten.
  
  
• Den største variation i effekten af en rentestigning målt på renteudgifter i kr. og ører er på tværs af indkomstskel. Der konstateres en forskel på ca. 2.000 kr. om året, når den korte rente er steget med 1. pct.point. Men det er de højeste indkomster, som er mest eksponeret.
  
  
• Nye boligejere er lidt hårdere udsat ved en rentestigning end etablerede boligejere vurderet i kr. og ører. De har imidlertid også en højere indkomst, så målt på rentebyrden, er forskellen af en rentestigning marginal på tværs af ejerboliganciennitet.
  
  
• Generelt er der næsten ingen forskel på effekten af en rentestigning på boligejernes renteudgifter i forhold til indkomst uanset deres karakteristika. Dvs., det er ikke afgørende, hvad husstandens samlede indkomst er, hvor i landet den bor, hvor længe den har ejet boligen og om man er alene med børn osv.
  
  
• Det er et positivt tegn, fordi dette peger på, at fremtidige rentestigninger ikke vil ramme udsatte grupper af boligejere specielt hårdt.
  
  
• Fx er en enlig med børn og lav indkomst og ny bolig faktisk blandt de mindst udsatte ved en rentestigning, når effekten ses i forhold til deres samlede indkomst.
  
  
• Alt i alt tyder undersøgelsen på, at selvom renteudgifterne udgør en større post hos boligejerne, er de fornuftige, når det konkrete lån vælges. Man udsætter sig således ikke for større risiko, end ens økonomiske formåen tilsiger.

Analyse: Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning (pdf)