Når økonomien vender, ændrer bankernes udlån også retning
8. december 2009
Lav efterspørgsel forklarer det faldende
bankudlån - men udlånet forventes at stige igen .
Resumé
Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes
udlån til virksomhederne. Fra forskellige sider er bankerne blevet
beskyldt for ikke at stille tilstrækkeligt med kapital til rådighed
for virksomhederne. Faktum er imidlertid, at den økonomiske
afmatning har ramt efterspørgslen efter finansiering
hårdt.
I denne analyse understøtter beregninger, at bankernes
erhvervsudlån vil stige, når efterspørgslen igen er på vej op. Det
nuværende fald i bankernes udlån er derfor et resultat af en lav
efterspørgsel og ikke, at bankerne holder igen. Resultaterne viser,
at bankernes erhvervsudlån følger virksomhedernes forventninger ca.
3 til 7 måneder senere. Er de positive, stiger udlånet, er de
negative, falder udlånet. En forklaring på dette lag kan være, at
et opsving skal have vist sig holdbart, før end virksomhederne vil
låne flere penge til drift og ekspansion. En anden forklaring kan
være, at virksomheder i starten af et opsving typisk bruger egen
opsparing eller tilbageholdt overskud til at finansiere driften, og
først senere i forløbet låner penge til yderligere
investeringer.
Vores beregninger viser desuden, at udlånet til industrien øges
hurtigere end til servicevirksomhederne efter, at efterspørgslen
stiger. Det kan skyldes, at Danmark er en lille åben økonomi, der
er meget afhængig af eksport, hvormed en opgang slår stærkere
igennem for industrien, hvis den økonomiske afmatning har været
global.
Analyse: Når økonomien vender,
ændrer bankernes udlån også retning (pdf)