Finansrådet har udarbejdet brancheanbefalinger for strukturerede produkter ved skrivelser til direktionerne

Strukturerede produkter benyttes i forbindelse med strukturerede obligationer, men dækker også over indlån med et struktureret afkast. Finansrådet finder det derfor naturligt at udarbejde brancheanbefalinger for begge produkter, da Finansrådets medlemmer tilbyder og markedsfører begge typer af strukturerede produkter.

Strukturerede produkter er karakteriseret ved, at afkastet afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver. Afkastet afspejler en ret for investor til i større eller mindre grad at få andel i en forventet udvikling på en række udvalgte underliggende aktiver som eksempelvis aktier, aktieindeks, obligationer, obligationsindeks, råvarer, valuta mv. Retten til dette afkast omtales i økonomiske termer som produktets optionselement.

Der er imidlertid en række forskelle på de to typer af strukturerede produkter, og de er omfattet af hvert sit sæt regler.

Strukturerede obligationer

Ved en struktureret obligation forstås et gældsinstrument, der adskiller sig fra andre obligationer ved, at afkastet (rente/kuponbetalinger og/eller indfrielseskurs) afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (optionselementet).

Den strukturerede obligation indeholder et krav på udsteder om tilbagebetaling af hele eller en del af det investerede beløb ved indfrielse. Dette betyder, at investor altid [1] får en vis del af det investerede beløb tilbage ved obligationens indfrielse. Dette omtales i økonomiske termer som obligationens nulkupon del (obligation uden rente).

De strukturerede obligationer er værdipapirer og som følge heraf omfattet af en række beskyttelsesregler, der gælder for værdipapirer, fx udarbejdelse af prospekter og regler om markedsføring, således at kunden kan træffe en investeringsbeslutning på et informeret grundlag. Når banken sælger en struktureret obligation til en kunde, skal den endvidere have foretaget enten en egnethedstest eller en hensigtsmæssighedstest af kunden, jævnfør reglerne herom i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. 

Strukturerede indlån

Et struktureret indlån er et bankindlån, der adskiller sig fra andre indlån ved at have et afkast, der afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (optionselementet), udover en eventuel garanteret mindsterentesats.

Det strukturerede indlån vil indeholde et krav på banken eller sparekassen om tilbagebetaling af hele det indsatte beløb ved bindingsperiodens udløb samt et fast afkast og/eller ret til del i afkastet (på en forventet positiv udvikling) på de underliggende aktiver. Disse indlån er ligesom andre indlån omfattet af indskydergarantifonden såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt [2].

Et struktureret indlån er ikke omfattet af reglerne for værdipapirer, men er underlagt de samme regler som andre indlån. Disse produkter er derfor omfattet af de almindelige regler om god skik. Reglerne findes i en bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder [3]. Reglerne kan opdeles i oplysningspligt i forbindelse med markedsføring og rådgivervejledning. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om finansiel virksomhed og pålægger bl.a. de finansielle virksomheder at tilrettelægge deres virksomhed, således at kunden gives mulighed for at træffe sit valg på et velinformeret grundlag.
 
 
Noter:

[1] Der vil dog altid være en kreditrisiko på udsteder.

[2] Følgende betingelser skal være opfyldt:

Kunden skal have ret til at modtage hele sit indskud ved bindingsperiodens ophør uanset udviklingen i det underliggende aktiv, der bestemmer forrentningen (100% kapitalgaranti).

Hvis der ved afvikling af indlånet før bindingsperiodens ophør skal ske fradrag i kapitalgarantien, således at indskyderen modtager et beløb, der er mindre end indskuddet, må fradraget ikke være afhængigt af markedsudviklingen på det underliggende aktiv, der bestemmer forrentningen. Der skal således være tale om en sædvanlig tilbagediskontering, hvor indskyderen modtager nutidsværdien af de garanterede indskud.

[3] Bekendtgørelse 1222 af 19/10/2007 om god skik for finansielle virksomheder.