Fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft
15. november 2010
Expat in Denmark er et netværk for fastholdelse af udenlandsk
arbejdskraft i Danmark. Netværket drives og udvikles af et
konsortium bestående af Finansrådet, the Copenhagen Post og Dansk
Erhverv i partnerskab med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Formålet
med netværket er at vende udviklingen og gøre Danmark til et
attraktivt land for virksomheder og internationale medarbejdere og
deres familier.
Netværket skal være et værktøj, der kan sikre, at opholdet i
Danmark bliver problemfrit og positivt. Netværket skal især
understøtte det sociale aspekt samt danne et forum på nettet og
gennem sociale arrangementer, hvor både udenlandske medarbejdere og
virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer.
På netværkets website expatindenmark.com kan alle interesserede
medarbejdere og virksomheder tilmelde sig og se, hvornår der
afholdes netværksarrangementer.
Websitet indeholder desuden en hotline for spørgsmål fra
udenlandske medarbejdere samt en blog, hvor Expats kan dele
erfaringer.
Expat er åbent for alle, men det er især målrettet virksomheder
og fagfolk, som arbejder i Danmark samt deres ægtefæller. Hvis du
vil vide mere eller være medlem, behøver du blot at registrere
dig!
Expat in Denmark