Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Finansiel ordbog

Søg på ord eller i alfabetet herunder

Vælg bogstav:abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

b

Basel II

Basel-Komiteens forslag til globale kapitaldækningsregler - Basel II er udmøntet i CRD i EU, men er ikke implementeret i alle lande uden for EU.

Basiskapital

Betegnelse for finansielle virksomheders kapitalgrundlag til opfyldelse af det lovmæssige kapitalkrav. Basiskapital omfatter kernekapital og supplerende kapital, idet supplerende kapital højst må udgøre halvdelen af basiskapitalen. Basiskapitalen korrigeres fx for kapitalandele i andre finansielle virksomheder.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet 2009, første halvår.

Betalingsbalance

Betalingsbalancen måles i løbende poster og kapitalposter. Betalingsbalancen er en opgørelse over de samlede transaktioner med udlandet. Betalingsbalancen indeholder bl.a. import og eksport (handelsbalancen), transport, rejser, tjenesteydelser, renter og overførsler til og fra EU.

Kilde: Vismandsportalen.dk

Bruttonationalproduktet (BNP)

BNP er udtryk for den samlede produktion i samfundet. Det måles som den samlede værdi af produktionen fratrukket rå- og hjælpestoffer - altså den samlede værditilvækst. Bruges ofte til at vise væksten i samfundet.

Kilde: Vismandsportalen.dk

Bruttoværditilvækst (BVT)

BVT er bruttonationalproduktet (BNP) fratrukket nettoafgifter. Det vil sige, at BVT udtrykker produktionens værdi ved fabrikkens port (før der bliver tillagt afgifter m.m.).

Kilde: Vismandsportalen.dk

Bytteforholdet

Bytteforholdet viser forholdet mellem værdien af en enhed i eksporten i forhold til værdien af en enhed i importen. Et stigende bytteforhold er godt. Hvis vi har et faldende bytteforhold, betyder det, at vi skal eksportere mere for at kunne importere en given mængde udenlandske varer.

Kilde: Vismandsportalen.dk

Børneopsparing

Opsparing med en skattefri rente, som er bundet i mindst syv år. Der kan oprettes en børneopsparing pr. barn, hvilket kan ske indtil udgangen af det år, barnet fylder 14 år. Opsparingen kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Opsparingen skal senest udbetales ved udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år.