Forside Tal & Fakta Bankernes betydnin...

Hvad betyder bankerne for det danske samfund?

Bankerne er en del af hverdagen i Danmark. Bankerne står for at kanalisere pengene de rigtige steder hen. For borgere, for virksomheder og offentlige myndigheder.

Bankerne i virksomhedernes hverdag

Bankerne er med, når virksomheder starter op, udvider, sælger og køber. Bankerne er med, når det går godt. Og når det går dårligt. Derfor er bankerne også et vigtigt fundament for hele Danmarks konkurrenceevne.

Bankerne i borgernes hverdag

Bankerne er med, når vi køber ind til aftensmad med Dankortet i hånden. Når vi betaler husleje og andre regninger via Betalingsservice, eller når vi sparer op til drømmerejsen eller låner til huset.

Bankerne og vækst

Bankerne er en del af den danske samfundsøkonomi og har stor betydning for udviklingen i økonomien. Lande med en velfungerende finansiel sektor oplever større vækst og velstand end andre lande.

Banker som virksomheder

Bankerne bidrager også som virksomheder væsentligt til samfundsøkonomien - gennem beskæftigelse, skatteindbetalinger, uddannelse, innovation, forskning og udvikling.

Bankerne tager socialt ansvar

Bankerne involverer sig lokalt og støtter fx lokalt sportsliv og velgørende organisationer. Bankerne tilbyder blandt andet frivillig gældsrådgivning og benytter grøn it for på den måde at tage socialt ansvar. Mange banker arbejder strategisk med socialt ansvar - også kaldet Corporate Social Responsibility (CSR).

 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her