Forside Tal & Fakta Betalingsformidlin...

Betalingsformidling

Pengeinstitutterne spiller en afgørende rolle i udviklingen af det effektive og velfungerende betalingsformidlingssystem, vi har i Danmark i dag.

I dagligdagen klares betalinger med Dankortet, og regninger betales automatisk via BetalingsService eller via Netbank.

En stigende økonomisk aktivitet i samfundet er betinget af sikre og effektive metoder til at udveksle betalinger. Gennem de seneste 20-30 år har pengeinstitutterne i stadig stigende omfang deltaget direkte i formidlingen af betalinger mellem danskerne.

Standardisering

Standarder gør det lettere at udvikle og producere produkter og serviceydelser for erhvervslivet, herunder også pengeinstitutterne.

Standarderne anviser en måde at gøre tingene på, som gør, at produkterne og serviceydelser kan "tale sammen". Samarbejde med andre bliver nemmere, når man fx har standarder for kort, sikkerhed, udenlandske betalinger og diverse electronic services.

Finansrådet deltager i standardiseringsarbejdet indenfor den finansielle sektor, både den internationale og den nationale. Deltagelsen sikrer, at danske pengeinstitutter er repræsenteret, der hvor standarderne fastlægges.

 
 
 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her