Bankerne giver borgerne mulighed for at indrette forbrug og opsparing så hensigtsmæssigt som muligt.

Danskernes låne- og opsparingsadfærd er forholdsvis særpræget set i en europæisk sammenhæng. Danskerne har en høj opsparing i forhold til den samlede indkomst, men samtidigt er vi også blandt de lande med højest privat gældsætning. Årsagen skal ikke mindst findes i, at danske husholdninger har haft nemt ved at belåne friværdi og optage lån med pant i fast ejendom. Omvendt er den større opsparing sket gennem stigende pensionsformuer samt større friværdier i ejerboliger.

En almindelig borgers indkomst vil typisk variere meget gennem livet. Som studerende vil de fleste gerne have en levestandard og dermed et forbrug der ligger over, hvad deres indkomst kan bære. Det kan lade sig gøre ved enten at bruge af en opsparing eller gennem lånefinansieret forbrug. Tilsvarende vil mange danskere også ønske at låne til en ejerbolig.

Senere i livet vil ens forbrug typisk være lavere end indkomsten. I denne del af livet afdrager man på gæld og sparer op til pension, som anvendes i pensionistårene.

Med andre ord ønsker de fleste at udjævne deres forbrug i forhold til de udsving, der er i deres indkomst gennem livet.

Figur 1 illustrerer forventede indkomst- og forbrugsforløb, for en typisk borger set over tid. Se figur (pdf)

Danskernes opsparing i banker

Det første pengeinstitut i Danmark var Sparekassen for Grevskabet for Holsteinborg og Omegn på Sydsjælland. Sparekassen blev etableret i 1810 med det formål at give bønderne en mulighed for at få forrentet deres opsparing. I 1846 var Fyens Diskontokasse den første bank, der blev stiftet.

I dag er borgernes primære opsparingsform i bankerne placeret i ratepensionsopsparinger. De har i det nye årtusinde vundet indpas hos mange borgere, hvorfor kapitalpensionsordninger ikke længere er de mest populære. I 2010 indbetalte en gennemsnitlig dansker over 18 år ca. 3.200 kr. på pensionsordninger gennem bankerne. Det tilsvarende beløb i forsikrings- og pensionsselskaber var ca. 15.700 kr. 

Figur 2 illustrerer borgernes samlede opsparing fordelt på bankernes særlige indlånskonti. Se figur (pdf)

Danskernes lån i banker

Nøjagtig som danskerne har mulighed for at spare op i banken, er det også muligt at låne.

Går man bare tilbage til år 2000 var forbrugslån den tungeste post blandt husholdningernes gæld til bankerne. Siden har denne lånetype været meget konstant. Til gengæld er bankernes udlån til bolig vokset kraftigt - særligt fra 2003. Den gennemsnitlige voksne dansker havde et boliglån i december 2011 svarende til 52.000 kr. Det skal dog sammenholdes med, at realkreditinstitutternes tilsvarende udlån var på mere end 432.600 kr. 

Figur 3 illustrerer danske husholdningers samlet lån i bankerne. Se figur (pdf)

Sammenholdt med udlandet er det bemærkelsesværdigt, at boliglån ikke fylder mere i udlånsstatistikken. Danmark adskiller sig her fra de andre lande ved at have realkreditlån. Der findes ikke realkreditinstitutter i de fleste andre lande. Danske boligejere kan finansiere boligkøb op til 80 pct. af ejerboligens værdi. Bankernes udlån til boligformål er derfor i mange tilfælde restfinansiering op til de 100 pct., om end nye lånetyper formentlig bidrager til, at boligformål til stadighed fylder mere i bankernes udlånsstatistik.