Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Bankerne og iværksætterområdet

12. februar 2010

Den finansielle sektor og iværksætterområdet

Bankerne spiller en stor rolle for iværksættere. Som nævnt ovenfor, er adgangen til lånekapital i Danmark ganske god. Ofte er et møde i banken første skridt på vejen mod at indfri drømmen om at starte egen virksomhed. Finansrådet har lavet en guide til dem, der ønsker at gå fra idé til handling. Iværksætterguiden indeholder nyttig information om rådgivningsmuligheder, tjeklister til før og efter mødet med banken samt hjælp til at udarbejde forretningsplan og budgetter.

Derudover er der i regi af Vækstfonden etableret to ordninger, der formidles via banker og sparekasser, og som er rettet mod at skaffe kapital til iværksættere. Iværksættere, der ellers næppe havde kunnet få ekstern finansiering. Det drejer sig om "Vækstkaution" og "Kom i gang-lån".

"Vækstkaution" indebærer, at staten yder en garanti til banker og sparekasser på 75 pct. af et eventuelt tab op til 5 mio. kr. i 3-10 år, mod en årlig præmie på 1,25 pct. af kautionsbeløbet samt 2 pct. i stiftelsespræmie. Vækstkaution er rettet mod udviklingsorienterede virksomheder til fornyelse og udvikling, generations- og ejerskifte, start af ny virksomhed og investeringer.

"Kom i gang-lån" indebærer, at staten yder en tilsvarende garanti på tab op til 1 mio. kr. kombineret med rådgivning til virksomheder, der er maksimalt 12 måneder gamle (CVR-alder).

Iværksætterguiden