Banker har stor betydning for den økonomiske udvikling. En effektiv og velfungerende sektor bidrager i væsentligt omfang til at skabe vækst og værdi i Danmark. Det skyldes ikke kun, at sektoren i sig selv skaber vækst og beskæftigelse. Men også at sektoren er et helt centralt rammevilkår for alle andre sektorer. Med andre ord kommer det hele samfundsøkonomien til gode, når banksektoren fungerer godt.
Når bankerne har stor betydning for den økonomiske udvikling, skyldes det den centrale rolle, som bankerne spiller i en pengebaseret markedsøkonomi. En lang række centrale funktioner udføres af sektoren.
Bankerne:
Økonomisk forskning i den finansielle sektors - og ikke mindst bankernes - betydning for væksten i et samfund viser, at det er vigtigt for et land at have en effektiv og velfungerende finansiel sektor. Nogle generelt anerkendte forskningsresultater er:
Historisk set har det også vist sig, at det er yderst vigtigt for et land at have en stabil finansiel sektor.
I bankkriser, hvor kunderne mister tilliden til, at de kan få deres opsparede penge igen, kan det forårsage store tab for investorer og opsparere i banken. Men det får også bredere samfundsøkonomiske konsekvenser. Fx kan virksomheder få sværere ved at optage lån. Slutresultatet vil ofte være en faldende økonomisk aktivitet og dermed lavkonjunktur. Verdensbanken skønner, at den norske bankkrise i 1988-1992 kostede det der svarer til 18,5 pct. af landets BNP i et enkelt år, mens den finske bankkrise i 1991-1993 kostede 44,9 pct. af BNP.
Bankernes betydning for dansk økonomi er blevet øget de seneste år. Hver gang der skabes værdi i økonomien for 100 kr., så står bankerne for de 4,7 kr. (2010-tal). Samlet bidrog bankerne dermed til samfundsøkonomien med 70,3 mia. kr. i 2010.
Samtidigt var bankerne en af de største bidragsydere af selskabsskat. I 2009 bidrog sektoren ifølge Finansrådets opgørelse med 2,8 mia. kr. i selskabsskat alene. Hertil kommer moms, ejendomsskatter, lønsumsafgift mv.
Bankerne som virksomheder