Bankerne spiller i sig selv en stor betydning for dansk økonomi. I 2010 stod bankerne for ca. 4,7 pct. af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) - inklusiv produktionen i den offentlige sektor. Hver gang der skabes for 100 kr. værdi i Danmark - så står bankerne for 4,7 kr. Det svarer til en bruttoværditilvækst på 70,3 mia. kr. i 2010 (løbende priser). Lægger man hertil produktionen i den øvrige finansielle sektor - realkredit, pension og forsikring mv. udgjorde produktionen 6,3 pct. af den samlede BVT i 2010. Det svarer til knap 94 mia. kr. i 2010-priser.