Luk

Brancheforeninger

Finanssektorens Hus (navn)- mand ved indgang

19. februar 2010

De forskellige brancher i finanssektoren har hver sin forening, der varetager de forskellige branchers forretningsinteresser i forhold til lovgivere, myndigheder og andre brancher.

Børsmæglerforeningen
Børsmæglerforeningen varetager fælles interesser for de handelberettigede på Københavns Fondsbørs over for myndigheder og offentligheden.

Finansrådet
Finansrådet er interesseorganisation for pengeinstitutterne i Danmark. Medlemmerne består af både banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Forbrugerrådet
Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser overfor erhvervsliv og myndigheder.

Forsikring & Pension
Forsikring & Pensions formål er at styrke varetagelsen af det samlede forsikrings- og pensionserhvervs interesser.

Investeringsforeningsrådet
Investeringsforeningsrådet er interesseorganisation for investeringsforeningsbranchen i Danmark.

Realkreditforeningen
Realkreditforeningen er en selvstændig organisation, som ønsker at skabe de bedst mulige vilkår for ejendomsfinansieringen i Danmark.

Realkreditrådet
Realkreditrådet er en brancheorganisation for realkreditinstitutter i Danmark. De arbejder for at skabe forståelse for realkreditsektorens synspunkter og opnå indflydelse på forhold med betydning fra branchen.