Den centrale lov i regulering af pengeinstitutternes virke er lov om finansiel virksomhed, der indeholder regler om:
Loven indeholder endvidere regler om Finanstilsynet og dets tilsynsvirksomhed.
Finanstilsynet har udstedt en lang række bekendtgørelser og vejledninger til udmøntning af lovgivningen.
Lov om finansiel virksomhed er en fælleslov for finansielle virksomheder og indeholder således også regler for realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Endvidere indeholder loven regler for sparevirksomheder og investeringsrådgivere.
Nedenfor er nævnt de centrale myndigheder i reguleringen af finanssektoren.
Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutterne og de øvrige finansielle virksomheder. Tilsynet fører også tilsyn med udstedere og investorer på værdipapirmarkedet. Finanstilsynet bidrager også til udformningen af den finansielle lovgivning. Tilsynet er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har det overordnede politiske ansvar for den finansielle lovgivning.
Gennem sin tilsynsvirksomhed skal Finanstilsynet medvirke til fremme af den finansielle stabilitet samt tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. I den forbindelse er det Finanstilsynets opgave at sikre, at pengeinstitutter mv. overholder reglerne i lov om finansiel virksomhed og den øvrige finansielle lovgivning. Det er endvidere tilsynets opgave at holde øje med pengeinstitutternes organisation og ledelse, herunder at pengeinstitutterne har sikre forretningsgange, kontroller og revisionssystemer. Tilsynet opererer dels på grundlag af løbende indberetninger (regnskabsindberetninger, indberetning af likviditetsberedskab og af store engagementer mv.), dels på grundlag af "undersøgelser på stedet", hvor tilsynet besøger de enkelte pengeinstitutter og gennemgår forhold, der er væsentlige, herunder enkeltsager.
Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet. Finansrådet er - ligesom en række andre brancheforeninger - repræsenteret i rådet. Det Finansielle Virksomhedsråds opgaver er at træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for de finansielle virksomheder. Rådet rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler og bistår tilsynet i sin informationsvirksomhed.
Fondsrådet har til opgave at virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, der er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere. Fondsrådet sikrer, at værdipapirmarkedet lever op til internationale standarder. Finansrådet er også repræsenteret i Fondsrådet.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Erhvervsankenævnets kendelser offentliggøres på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen