Spørgetema og Finansrådets svar

1. Det ønskes oplyst, hvorvidt det er i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at etablere kontrolmekanismer for så vidt angår ind-lånskonti, uanset om disse måtte betegnes erhvervskonto eller privatkonto.

Finansrådets svar:

På tidspunktet for de i retssagen omhandlede transaktioner (juni 2002-april 2003) gjaldt reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, som ændret med virkning fra 30. august 2002 ved lovbekendtgørelse nr. 734 om forebyggende foranstaltning mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Finansrådet udgav endvidere i juni 1993 og i august 2003 hhv. Retningslinjer vedrørende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og Retningslinier vedrørende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Det er sædvanlig pengeinstitutpraksis at overholde den til enhver tid gældende hvidvasklovgivning og de af Finansrådet udarbejdede retningslinier.

I 2002-2003 var det ikke almindeligt, at der var automatiske kontrolmekanismer, som registrerede overførsler af store beløb til og fra konti, som ikke var i overtræk.

Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis for, hvorledes pengeinstitutterne konkret kunne blive opmærksom på usædvanlige og mis-tænkelige bevægelser på indlånskonti (såvel erhvervskonti som privatkonti).

Således var der alene en 'manuel' kontrol, som betød, at hvis der skete store kontante indsættelser eller udtræk ved kassen, og den ekspederende medarbejder i denne forbindelse fik mistanke om hvidvask eller lignende, ville den ekspederende medarbejder indberette hændelserne - typisk til bankens juridiske afdeling - til nærmere undersøgelse af, om denne mistanke umiddelbart kunne afkræftes, eller indberetning til Hvidvasksekretariatet skulle ske.

I øvrigt kan bemærkes, at der i denne forbindelse ikke var forskel på erhvervskonti og private konti.

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønskes det oplyst, hvilket sigte de pågældende kontrolmekanismer har, samt hvorvidt der måtte være grænser for størrelsen af de beløbsmæssige udsving på kontoen, førend overvågnings-/kontrolmekanismerne bringes i anvendelse.

Ved besvarelsen bedes responsumudvalget tage i betragtning, i hvilket omfang Bekendtgørelsen af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge mv. har indvirkning på den udøvede kontrol, herunder hvorvidt det er sædvanligt, at der rettes henvendelse til kontohaveren i tilfælde af usædvanlig store udsving på kontoen.

I besvarelsen bedes endvidere taget højde for, at der i givet fald kan være tale om en lønmodtagerkonto (privatkonto), således at spørgsmålet ligeledes besvares under disse forudsætninger.

Finansrådets svar:

Spørgsmål et er besvaret benægtende.

3. Såfremt eventuelle kontrolmekanismer måtte indikere uregelmæssigheder, hvilke reaktioner vil da være påkrævet i henhold til god pengeinstitutskik?

Finansrådets svar:

Finansrådet udtaler sig ikke om, hvad der måtte være god pengeinstitut-praksis, idet det tilkommer domstolene og Pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne herfor.