Spørgetema og Finansrådets besvarelse

1. Som det fremgår af sagens oplysninger, finansierede sagsøgte for sagsøgeren et andelsboligforeningsbyggeri med byggelån og garantistillelse for forhåndslån. Byggelånet blev forlænget flere gange.

Blandt andet på den baggrund spørges der om, om det uanset forståelsen af parternes aftale i byggelånskontrakten/-kontrakterne kan anses for værende i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis at kræve et byggelån som det foreliggende forrentet med overtræksrente i perioder, hvor byggelånskontrakten var udløbet, uden at en ny kontrakt med forlænget udløbsdato var indgået?

Finansrådets svar:

Finansrådet udtaler sig ikke om, hvad der måtte være god pengeinstitutpraksis, idet det tilkommer domstolene og Pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne herfor.

2. Gør det nogen forskel i henseende til besvarelse af spm. 1, såfremt det antages, at pengeinstituttet har haft kendskab til grunden til, at indfrielse af byggelånet er forsinket, at kunden har været i forhandling om en løsning på problemerne, og at et positivt udfald heraf ville indebære indfrielse af pengeinstituttets tilgodehavende i kraft af stillede sikkerheder/deponerede beløb i form af restkøbesum og indskud fra andelsboligforeningen/andelshaverne?

Finansrådets svar:

Der henvises til besvarelsen i spørgsmål 1.

2A. Gør det nogen forskel i henseende til besvarelsen af spm. 2, såfremt det antages, at pengeinstituttet har været vidende om, at byggelånet ikke var indfriet som følge af væsentlige indsigelser fra køberen af byggeriet, herunder at byggeriet var behæftet med betydelige præjudicerende pantehæftelser (ikke byggelånet), indsigelser om vanhjemmel, og at køberen havde modsat sig frigivelsen af deponerede købesummer?

Finansrådets svar:

Der henvises til besvarelsen i spørgsmål 1.

3. Sagsøgtes almindelige betingelser for lån og kreditter til erhvervskunder indeholdt gældende for det pågældende engagement under pkt. 4 overtræksrenter og rykkergebyrer mv. en sålydende passus:
"Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes ud fra en af pengeinstituttet foretagen vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret."

Henset hertil spørges der, om det kan anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis på området at beregne en overtræksrente på 21,5 % p.a.?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises en sædvanlig pengeinstitutpraksis for så vidt angår renteniveauer på overtræksrenter.

Renteniveauet fastsættes som udgangspunkt individuelt i de enkelte pengeinstitutter. Ved rentefastsættelsen henses bl.a. til karakteren af det konkrete engagement, om overtrækket er bevilget eller ubevilget, samt det til enhver tid gældende generelle renteniveau på pengemarkedet.

4. Ved benægtende besvarelse af spm. 3 bedes det oplyst, om Finansrådet kan udtale sig om størrelsen af den rente, der under iagttagelse af god pengeinstitutpraksis på området sædvanligvis ville blive beregnet af et pengeinstitut i en periode, hvor lånet ikke er indfriet efter låneaftalen, og hvor forlængelse af lånet (endnu) ikke er indgået. Spørgsmålet bedes venligst besvaret under forudsætning af, at lånet var - henholdsvis ikke var - fuldt afdækket.

Finansrådets svar:

Finansrådet udtaler sig ikke om, hvad der måtte være god pengeinstitutpraksis, idet det tilkommer domstolene og Pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne herfor.

5. Videre spørges der, om det kan anses for at være i overensstemmelse med god sædvanlig pengeinstitutpraksis på området i en situation som den foreliggende i forbindelse med udløb af en byggelånsaftale, hvor indfrielse ikke er sket, uvarslet at gå over til beregning af overtræksrente i stedet for ordinær debetrente?

Finansrådets svar:

Finansrådet udtaler sig ikke om, hvad der måtte være god pengeinstitutpraksis, idet det tilkommer domstolene og Pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne herfor.

6. Dernæst spørges der, om det kan anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis på området ikke at tilbyde forlængelse af et byggelån, hvis indfrielse til aftalt forfaldstermin hindres af forhold, der ikke kan henføres til kunden selv, men hvor den manglende indfrielse må tilskrives andre omstændigheder som eksempelvis ikke-rettidig frigivelse af deponerede midler fra tredjemands side?

Det bedes oplyst, om det ved spørgsmålets besvarelse gør nogen forskel, at pengeinstituttet evt. tidligere har forlænget byggelånet af tilsvarende årsag?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises en sædvanlig pengeinstitutpraksis for forlængelse af byggelån ved overskridelse af indfrielsesterminer. Baggrunden herfor er blandt andet, at  forlængelse af indfrielsesterminer beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, og at det i mange pengeinstitutter er almindeligt at bruge genforhandlingsdato og ikke forfaldsdag, når dette er muligt i forhold til, hvornår byggeriet skal være afsluttet i forhold til forhåndslånereglerne, nu § 17 i bekendtgørelse nr. 613 af 25. juni 2008.

7. Rådet bedes udtale sig om, om det kan anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis på området, hvis et pengeinstitut uden særskilt varsel ud over den aftalte forfaldstermin i en byggelånsaftale betragter lånet som "ikke-afdækket" og dermed for at være opsagt efter udløbsdatoen?

Finansrådets svar:

Nej. Dette kan ikke anses som sædvanlig pengeinstitutpraksis.

7A. Finansrådet bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstitut anser en byggelånskontrakt for misligholdt, såfremt det antages, at byggelånet ikke indfries af debitor til aftalt tid. Har det betydning for besvarelsen, såfremt det antages, at debitor ikke retter henvendelse til pengeinstituttet inden for forfaldstidspunktet, og i givet fald hvilken?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises en sædvanlig pengeinstitutpraksis.

8. Vedrørende forrentning af deponeringskonti i tilknytning til det beskrevne engagement bedes det oplyst, om det må anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis på området at fastsætte en indlånsrente på 0,25 % p.a. på en konto som den foreliggende med udsendelse af skriftlig meddelelse til andelshaverne og entreprenøren om den anførte rentesats og uden anden form for rådgivning om muligheden for at opnå en bedre forrentning på kontoen, herunder evt. også under hensyntagen til den periode, hvori midlerne skulle henstå inden frigivelsen.

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises en sædvanlig pengeinstitutpraksis.

8A. Har det betydning for besvarelsen af spm. 8 i relation til entreprenøren, at det i relation til denne lægges til grund, at entreprenøren havde særlig fagkundskab med hensyn til opførelse af talrige andelsboligbyggerier og særlig indsigt i finansiering heraf og i givet fald hvilken?

Finansrådets svar:

Der henvises til besvarelsen i spørgsmål 8.

9. Rådet anmodes videre om at oplyse, om Rådet kan udtale sig om sædvanlig forrentning af længereløbende konti af den omhandlede karakter i perioden fra henholdsvis foråret 2004 til sommeren 2006 og fra december 2005 til sommeren 2006, og som ville svare til iagttagelse af sædvanlig pengeinstitutpraksis på området.

Finansrådets svar:

Som udgangspunkt fastsættes rentesatser til erhvervskunder i de fleste pengeinstitutter på individuel basis. Der kan derfor ikke påvises en sædvanlig pengeinstitutpraksis.