Luk

FR-10/91

Afgivelsesdato:28-01-1991
Emneord:Debitorforhold, Kautioner
Emne:Størrelsen af en kaution i forhold til den kautionssikrede fordring. Forhold vedrørende foreninger som debitorer
  

Spørgetema og Finansrådets besvarelse

 

Er følgende sædvanlig praksis:

1.      At en bank over for en kautionist kræver mere end det i lånedokumentet anførte kreditmaksimum fratrukket de i lånedokumentet anførte kreditmaksima fratrukket de i lånedokumentet anførte forfaldne afdrag (her 100.000 kr. halvårligt), medmindre kautionisten har accepteret dette.

 

I den anledning skal Finansrådet udtale vedrørende sædvanlig pengeinstitutpraksis:

Finansrådets svar:

Hvis der med spørgsmålet menes, om en kautionist sædvanligvis hæfter for beløb ud over det i kautionsdokumentet nævnte maksimum for den kautionssikrede fordring tillagt eventuelle renter og provision, er svaret nej.

 

2.      At den debitorbetegnelse, der anføres i banken i hovedet på lånedokumentet er afgørende for, hvem der er debitor, og at det ikke er afgørende, hvorledes debitorbetegnelsen er anført ved underskrivelsen.

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises nogen sædvanlig pengeinstitutpraksis.

3.

a)       At en bank, hvor debitor er en forening, må undersøge dels hæftelsesforholdene, dels om foreningen juridisk set eksisterer efter sit formål og vedtægter.

b)       At en bank, hvor en forening ifølge sine vedtægter skal bestå af mindst fire medlemmer, skal kræve, at mindst fire medlemmer underskriver et lånedokument, førend der ydes kredit.

c)        At en bank, hvor der er tale om en forening, der skal bestå af mindst fire medlemmer, løbende må føre tilsyn med, at foreningen rent faktisk består af mindst fire medlemmer. Banken skal, når den opdager, at dette ikke længere er tilfældet, reagere.

d)       At en bank løbende må kræve forelagt regnskaber og bestyrelsesreferater fra foreningen og i mangel heraf opsige låneengagementet.

Finansrådets svar a):

Ved en forenings låneoptagelse i en bank må det anses for sædvanlig praksis, at långiver sikrer sig, at foreningen som juridisk person vedtægtsmæssigt kan optage lån.

Finansrådets svar b)-d):

Der kan ikke påvises nogen sædvanlig pengeinstitutpraksis.

4.      At et bestyrelsesmedlem af en forening ikke har pligt til at meddele bankforbindelsen om sin udtræden som bestyrelsesmedlem i foreningen, og at tilbageblevne bestyrelsesmedlemmer heller ikke har en sådan oplysningspligt.

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises nogen sædvanlig pengeinstitutpraksis.

5.      At en bank, når den anser en stillet bankgaranti for et særskilt låneforhold, ikke uden bankens accept fra en kautionist kan opskrive gælden med garantibeløbet på det låneengagement, som kautionisten hæfter for. (Kautionisten hæfter tillige for garantibeløbet).

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises nogen sædvanlig pengeinstitutpraksis.

6.

a)       At der stilles særlige krav til en banks handlen, hvor et låneforholds kautionister er lønmodtagere i den virksomhed, der er debitor på låneengagementet. - At en bank helt bør afstå fra at yde lån, hvor potentielle kautionister er ansatte.

b)       At det ved besvarelsen af spørgsmål 6 a) tillige ingen betydning har, om lønmodtageren er bestyrelsesmedlem.

Finansrådets svar:

a)      Besvarelse af dette spørgsmål ligger uden for Finansrådets responderende virksomhed, som alene angår, hvad der på et givet område kan anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis.

b)      Der henvises til svaret på spørgsmål 6 a).