Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

FR-14/91

Afgivelsesdato:15-05-1991
Emneord:Engagementsoverførsel
Emne:Undersøgelser i forbindelse med flytning af engagementer
  

Spørgetema og Finansrådets besvarelse

 

1.      Er det kutyme, at et pengeinstitut (P1) i forbindelse med indfrielse af en kundes engagement i et andet pengeinstitut

a)       undersøger, hvad årsagen til kundens ønske om indfrielse er (fx misligholdelse i forhold til P2)?

b)       undersøger, om det engagement, som kunden ønsker indfriet hos P2, over for P2 var sikret ved kaution?

Finansrådets svar a) og b):

Der kan ikke påvises nogen ensartet pengeinstitutpraksis vedrørende pengeinstituttets undersøgelser i den omspurgte situation.

 

 

2.      Ved en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 a) eller 1 b) bedes oplyst, om P1 i forhold til sin egen kautionist for det nye engagement, kunden opretter med P1, ifølge kutyme underretter P1's kautionist om resultatet af de undersøgelser, der fremgår af spørgsmål 1 a) og 1 b).

Finansrådets svar:

Der henvises til besvarelsen ad spørgsmål 1 a) og b).

 

3.      Det bedes oplyst, om besvarelsen af foranstående ville være anderledes, hvis det lægges til grund, at den person, som kautionerede for P2 (det nu indfriede engagement), også er den person, som efter indfrielsen kautionerer over for P1 i forhold til det lån, som helt eller delvis anvendes til indfrielse over for P2.

Finansrådets svar:

Der henvises til besvarelsen ad spørgsmål 1 a) og b).