Spørgetema og Finansrådets besvarelse
1. Er det sædvanlig pengeinstitutpraksis på anmodning fra indbetaleren at ophæve en betalingsinstruks i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem det på betalingsinstruksen anførte kontonummer og beneficianten, forudsat at modtagende bank ikke allerede har adviseret eller krediteret beneficianten?
Finansrådets svar:
Ja.
2. Vil - i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis - den modtagende banks meddelelse til indehaveren af den konto, hvorpå et beløb i henhold til den modtagne betalingsinstruks skal indsættes, anses som ligestillet med advisering til beneficianten, når der i betalingsinstruksen ikke angives anden oplysning om beneficianten end dennes navn, og denne i øvrigt ikke er den modtagende bank bekendt?
Det er nødvendigt at kende en betalingsmodtagers kontonummer, for at der kan foretages en overførsel. På denne baggrund må spørgsmålet besvares benægtende.
3. Kan det anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at ophæve en betalingsinstruks (dvs. tilbageføre betalingen), i henhold til hvilken den modtagende bank har krediteret en specifik konto for det modtagne beløb og underrettet kontohaveren herom, uden forudgående meddelelse til kontohaveren?
Nej.
4. Kan det anses for at være i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at foretage en tilbageføring som den under 3 anførte ved debitering af en anden konto tilhørende kontohaveren end den, beløbet oprindeligt blev krediteret?
Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.