Spørgetema og Finansrådets besvarelse
1. Er det i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at anse en person, hvis identitet er pengeinstituttet kendt, som værende kunde i forbindelse med indløsning af krydsede checks?
Finansrådets svar:
Nej.
2. Hvis der svares nej til spørgsmål 1, kræver det i så fald, at der består en bankmæssig forbindelse mellem den pågældende og banken, førend den pågældende i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis kan betragtes som kunde?
Ja.
3. Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 2, kan den bankmæssige forbindelse i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis bestå i andet end, at vedkommende selv personligt har konto i det udbetalende pengeinstitut?
Ja, den bankmæssige forbindelse kan i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis også bestå i jævnlig forretningsforbindelse med pengeinstituttet.
4. Når en kunde (forstået som kontohaver) i et pengeinstitut udsteder fuldmagt til sin konto, er det da sædvanlig pengeinstitutpraksis at anse den befuldmægtigede som værende kunde i pengeinstituttet?
Der kan ikke påvises en ensartet pengeinstitutpraksis.
5. Er det i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at indløse krydsede checks udstedt til personer, som ikke selv har konto i det indløsende pengeinstitut, til en konto i det indløsende pengeinstitut, som vedkommende har fuldmagt til?
6. Er det sædvanlig pengeinstitutpraksis at indløse krydsede checks udstedt til en kontohaver, men præsenteret af en anden end kontohaveren?
Spørgsmålet er for uklart formuleret til, at der kan oplyses om sædvanlig pengeinstitutpraksis.
7. Er det sædvanlig pengeinstitutpraksis ved udbetaling af checks udstedt til firma mv. at undersøge, om den person, som foreviser checken til udbetaling, reelt er tegningsberettiget forinden indløsning af checken?
8. Hvilke foranstaltninger bør et pengeinstitut normalt foretage for at sikre sig mod falske eller forfalskede checks i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis?
Finansrådet udtaler sig udelukkende om, hvad der er sædvanlig pengeinstitutpraksis, og Finansrådet kan derfor ikke svare på, hvilke foranstaltninger et pengeinstitut bør foretage for at sikre sig mod falske eller forfalskede checks. Ved besvarelsen af spørgsmålet forudsætter Finansrådet derfor, at ordet "bør" udgår, således at der spørges om, "hvilke foranstaltninger et pengeinstitut normalt foretager for at sikre sig mod forfalskede checks i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis". Herefter kan spørgsmålet besvares således:
Ud over gennemgang af checkens indhold og kontrol af endossementsrækken kan der ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.