Spørgetema

1.  Idet bemærkes, at begrebet Break-Funding omhandler det rentetab, som pengeinstituttet lider ved førtidig indfrielse af fastforrentede låneaftaler med en låntager (kunde) i tilfælde, hvor pengeinstituttet ligeledes har finansieret sit udlån gennem optagelse af tilsvarende lån hos anden kreditor med fast rente i samme periode, som pengeinstituttets udlån, idet rentetabet fremkommer ved, at pengeinstituttet efter indfrielsen af udlånsaftalen med låntager på den ene side fortsat skal betale den med pengeinstituttets kreditor aftalte faste rente i resten af løbetiden/fast­renteperioden, men på den anden side ikke kan genudlåne lånebeløbet til en tilsvarende rente, som var aftalt med låntager (kunden), spørges om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstitut hos sin låntager (kunden) opkræver Break-Funding i tilfælde af kundens og/eller pengeinstituttets opsigelse af fastforrentede låneaftaler til førtidig indfrielse?

Det forbeholdes at stille supplerende spørgsmål efter responsumudvalgets besvarelse af nærværende tema.

Finansrådets svar:

En låneaftale om en fastforrentet (eller variabel forrentet) committeret facilitet vil sædvanligvis indeholde en klausul vedrørende Break-Funding (kursregulering). Det er således sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet opkræver Break-Funding hos en debitor, såfremt debitor ønsker at opsige en fastforrentet (eller variabel forrentet) låneaftale til førtidig indfrielse. Dette gælder, uanset om pengeinstituttet har finansieret sit udlån gennem optagelse af tilsvarende lån hos en anden kreditor med fast rente i samme periode som pengeinstituttets udlån.

Finansrådet skal bemærke, at det er sædvanligt, at pengeinstituttet ikke har kontraktsmæssig mulighed for at opsige fastforrentede (eller variabel forrentede) låneaftaler til førtidig indfrielse over for debitor, medmindre debitor har misligholdt låneaftalen.