Det skal indledningsvis understreges, at Finansrådet alene besvarer spørgsmål om, hvad der kan anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis, idet det tilkommer domstolene og Pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne for god pengeinstitutpraksis.

Spørgsmål, som vedrører fortolkning af gældende ret, herunder spørgsmål om lovgivningens baggrund eller anvendelse, tilkommer det ikke finansrådet at svare på.

Spørgetema

1. Er det i overensstemmelse med god/sædvanlig pengeinstitutpraksis, hvis en medarbejder hos et pengeinstitut på den ene side ikke ønsker at lukke valutaspothandler under henvisning til, at pengeinstituttets prisoplysninger var fejlbehæftede, men på den anden side ønsker at fastholde kunder på åbning af valutaspothandler på et grundlag, som pengeinstituttet oplyste at anse for fejlbehæftet.

Det bemærkes, at sagsøgte i såvel det afgivne svarskrift, dateret den 15. december 2006 samt i duplikken, dateret den 30. juni 2006, har bestridt sagsøgerens ovenstående sagsfremstilling og dermed forudsætningerne for det stillede spørgsmål 1, idet sagsøgerens sagsfremstilling efter sagsøgtes opfattelse hverken er retvisende eller fuldstændig.

Finansrådets svar:
Sædvanlig pengeinstitutpraksis vil være et tilbud til kunden om at kurs-korrigere de etablerede forretninger samt et pristilbud på lukning af for-retningerne, hvis kurserne på handelsplatformen var ukorrekte.

2. Er det i overensstemmelse med god/sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstitut efter at være gjort bekendt med, at kunden ikke anser for bundet af en aftale om åbning af en valutaspothandel lader handlen forblive åben indtil kundens marginindskud er opbrugt eller næsten opbrugt?

Det bemærkes, at sagsøgte i såvel det afgivne svarskrift, dateret den 15. december 2006 samt i duplikken, dateret den 30. juli 2006, herunder med henvisning til indholdet af Trading Agreement (bilag F) p.2.2, p.4.3, p. 4,9, 4.14, p. 6.2, p. 5.11 og p. 16.5-16-6, jfr. p. 5.9 har bestridt sag-søgerens ovenstående sagsfremstilling og dermed forudsætningerne for det stillede spørgsmål 2, idet sagsøgerens sagsfremstilling efter sagsøgtes opfattelse hverken er retvisende eller fuldstændig.

Finansrådets svar:
Sædvanlig pengeinstitutpraksis vil være at gøre kunden opmærksom på 
risikoen ved at lade forretningerne stå åben, hvis enighed om en lukke-
kurs ikke kan opnås.

Samtidig er det også sædvanlig pengeinstutpraksis, at pengeinstituttet     
lukker en forretning, hvor der er uenighed mellem kunden og pengein-
stituttet om en forretning, på grund af usikkerheden om forretningen vil udvikle sig i positiv eller negativ retning.