Spørgetema og Finansrådets besvarelse

1.      Hvilke praktiske fremgangsmåder blev i efteråret 1992 anvendt ved opbevaring af udenlandske børsnoterede værdipapirer - herunder elektroniske papirer - tilhørende bankkunder i depot hos større og mindre danske pengeinstitutter?

Finansrådets svar:

I 1992 var det sædvanlig pengeinstitutpraksis, at en kunde, der ønskede udenlandske børsnoterede værdipapirer opbevaret i depot, underskrev en anmodning om oprettelse af et depot i banken (depotbanken) og samtidig modtog bankens almindelige forretningsbetingelser samt depotbestemmelser, hvoraf fremgik de gældende vilkår for registrering og opbevaring af elektroniske og fysiske værdipapirer.

2.      Var det i efteråret 1992 sædvanligt, at udenlandske værdipapirer tilhørende bankkunder blev opbevaret hos et udenlandsk pengeinstitut eller børsmæglerselskab i det kontoførende danske pengeinstituts navn?

Finansrådets svar:

Det var i 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis, at udenlandske værdipapirer blev opbevaret hos depotbankens udenlandske forretningsforbindelse i depotbankens navn.

3.      Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende spørges tillige, om en sådan opbevaring sædvanligvis fandt sted hos et udenlandsk pengeinstitut eller børsmæglerselskab i det land, hvori værdipapiret var udstedt, og om der i så fald kunne forekomme et eller flere depotførende pengeinstitutter eller børsmæglerselskaber mellem depotstedet i udstederlandet og det danske pengeinstitut?

Finansrådets svar:

Det var i 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis, at opbevaring af udenlandske værdipapirer fandt sted hos et pengeinstitut i det land, hvor værdipapiret var udstedt. Det kunne forekomme, at der var et eller flere depotførende pengeinstitutter mellem depotstedet i udlandet og det danske pengeinstitut. Enten ved at en dansk depotbank, der ikke selv ønskede at etablere en udenlandsk forretningsforbindelse, oprettede depot i sit navn hos et andet dansk pengeinstitut, hvorefter opbevaring af de udenlandske værdipapirer skete i det andet danske pengeinstituts navn hos dets udenlandske forretningsforbindelser. Eller ved at en dansk depotbank oprettede depot i sit navn hos en udenlandsk forretningsforbindelse, der herefter opbevarede værdipapirerne i sit navn hos sine udenlandske forretningsforbindelser.

4.

a)      Var det i 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstitut i sine forretnings- og/eller depotbetingelser havde følgende bestemmelser:
IV Opbevaring og ansvar
"Ved indlevering til opbevaring påser banken ikke adkomstmangler ved og ægtheden af unoterede værdipapirer samt udenlandske værdipapirer" og
XIV Udenlandske værdipapirer
"Banken er ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses soliditet og mulige fejl i relation til deponerede værdipapirer, såfremt værdipapirerne er anbragt hos en af banken valgt forretningsforbindelse".

Finansrådets svar:

I 1992 var det blandt banker sædvanligt at have bestemmelser svarende til de i spørgsmålet angivne bestemmelser i bankens forretnings- eller depotbetingelser. Blandt sparekasser var det sædvanligt at have en bestemmelse svarende til spørgsmålets "XIV Udenlandske værdipapirer", mens det ikke var sædvanligt at have en bestemmelse svarende til spørgsmålets "IV Opbevaring og ansvar".

b)      Såfremt spørgsmål 4 a) besvares bekræftende, forespørges, om der i 1992 i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis var en sammenhæng mellem ansvarsfraskrivelsen for udenlandske værdipapirer i afsnit IV om opbevaring og ansvarsbekræftelsen for den udenlandske forretningsforbindelse i afsnit XIV om udenlandske værdipapirer - og i bekræftende fald i hvilken sammenhæng?

Finansrådets svar:

Spørgsmålet angår ikke sædvanlig pengeinstitutpraksis, men vedrører en fortolkning af vilkår, der ligger uden for Finansrådets responderende virksomhed.

c)       Såfremt spørgsmål 4 a) besvares bekræftende, forespørges, om det i 1992 var sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstitut eller børsmæglerselskab var ansvarlig for/eller indestod for en udenlandsk forretningsforbindelses soliditet og mulige fejl i relation til deponerede værdipapirer, hvis værdipapirerne var anbragt hos den af banken valgte forretningsforbindelse, uanset at dette ikke var omtalt i pengeinstituttets forretningsbetingelser?

Finansrådets svar:

Finansrådet har ikke kendskab til, om det i 1992 var sædvanligt, at et pengeinstitut var ansvarlig for eller indestod for en udenlandsk forretningsforbindelses soliditet og mulige fejl i relation til deponerede værdipapirer, såfremt værdipapirerne var anbragt hos en af pengeinstituttet valgt udenlandsk forretningsforbindelse, når dette ikke var omtalt i pengeinstituttets forretnings- eller depotbetingelser.

5.

a)      Var det i efteråret 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et dansk pengeinstitut i skriftlige bekræftelser om deponerede udenlandske værdipapirer gav oplysning om, hvor værdipapirerne var anbragt, herunder om de var anbragt hos en forretningsforbindelse, som banken havde valgt eller ikke havde valgt?

Finansrådets svar:

Nej.

b)      Var der i efteråret 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis for, at en bank i forbindelse med opbevaring eller deponering af udenlandske værdipapirer hos en udenlandsk forretningsforbindelse i skriftlige bekræftelser om de opbevarede eller deponerede udenlandske værdipapirer gav meddelelse om, at værdipapirerne var anbragt hos en forretningsforbindelse, som banken ikke havde valgt?

Finansrådets svar:

Da pengeinstitutterne sædvanligvis ville afvise at modtage værdipapirer til opbevaring eller deponering, hvis kunden ikke ville acceptere den af pengeinstituttet valgte depotbank, må spørgsmålet besvares benægtende.

6.

a)      Forekom det i efteråret 1992, at en bank foretog en selvstændig undersøgelse om udenlandske værdipapirer i tilfælde, hvor en anden bank eller et børsmæglerselskab skriftligt afgiver en bekræftelse om deponerede udenlandske værdipapirer?

b)      I bekræftende fald bedes det oplyst, i hvilke situationer selvstændig undersøgelse fandt sted.

Finansrådets svar:

Spørgsmålene angår ikke sædvanlig pengeinstitutpraksis. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7.

7.

a)      Var der i efteråret 1992 sædvanlig pengeinstitutpraksis for, at en bank foretog selvstændig undersøgelse om udenlandske værdipapirer, hvor en anden bank eller et børsmæglerselskab skriftligt afgav en bekræftelse om de opbevarede eller deponerede udenlandske værdipapirer - enten

i.     i tilfælde, hvor den anden bank ikke gav oplysninger om, hvor værdipapirerne var anbragt - eller

ii.     i tilfælde, hvor den anden bank gav oplysning om, at værdipapirerne var anbragt hos en forretningsforbindelse, som banken ikke havde valgt.

Finansrådets svar:

Det var ikke sædvanlig pengeinstitutpraksis at foretage den nævnte undersøgelse.