Spørgetema og Finansrådets besvarelse
1. Er det normalt eller dog forekommende, at et pengeinstitut opnår tilsagn hos aktionæren i et insolvent aktieselskab om, at denne aktionær overtager aktieselskabets skyld til pengeinstituttet, uden at den pågældende aktionær modtager nogen modydelse overhovedet? Det skal lægges til grund, at aktionæren hverken på grundlag af kaution eller på andet grundlag hæftede for aktieselskabets skyld.
Finansrådets svar til 1-5:
Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.
2. Er det overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at træffe aftale med en hovedaktionær - uden at denne har sagkyndig bistand - om, at hovedaktionæren uden modydelse skal indfri aktieselskabets skyld til pengeinstituttet ved, at pengeinstituttet åbner en kredit for hovedaktionæren, som anvendes til at indfri aktieselskabets gæld?
3. Er det normalt eller dog forekommende, at en aftale om, at en aktionær indfrier aktieselskabets gæld til et pengeinstitut, er betinget af, at pengeinstituttet erlægger en modydelse i form af kreditfaciliteter til brug for hovedaktionærens forretningsvirksomhed?
4. Er det overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at opsige samtlige engagementer med en kunde, herunder gældsbreve med faste ydelser, samt at fastfryse kundens indlånskonti i anledning af, at der fra tredjemands side rejses krav vedrørende et varelager pantsat til pengeinstituttet?
5. Såfremt indsigelserne fra tredjemand frafaldes, således at provenuet af det pantsatte varelager tilgår pengeinstituttet, hvilket sker inden for et kortere tidsrum, er det da overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at opretholde opsigelsen af engagementet i sin helhed?