Spørgetema og Finansrådets besvarelse

1.      Sikrer pengeinstitutterne sig sædvanligvis identiteten af de kunder, i hvis navn der oprettes konti og i bekræftende fald på hvilken måde?

Finansrådets svar:

Det er sædvanlig pengeinstitutpraksis at kontrollere identiteten ved etablering af et nyt kundeforhold. Er der tale om fysiske personer, kræves legitimation indeholdende cpr.nr. og adresse, fx i form af sygesikringsbevis.

2.      Er det sædvanlig pengeinstitutpraksis at sikre sig en adresse, hvortil meddelelser til kontohaveren kan sendes?

I bekræftende fald bedes det oplyst, hvorledes det sikres, at den opgivne adresse er korrekt, samt hvilke foranstaltninger der foretages for, at pengeinstituttet får underretning om eventuelle ændringer.

Finansrådets svar:

For så vidt angår spørgsmålets første afsnit henvises til sparet på spørgsmål 1. For så vidt angår spørgsmålets andet afsnit er det sædvanlig pengeinstitutpraksis, at den opgivne adresse efterfølgende kontrolleres i Det Centrale Personregister. Det er endvidere sædvanlig pengeinstitutpraksis, at adresseændringer automatisk opdateres via samme register.

3.      Kontrollerer pengeinstitutterne sædvanligvis identiteten af de personer, der søger at hæve checks trukket på andre pengeinstitutter?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.

4.      Kontrollerer pengeinstitutterne sædvanligvis identiteten af de personer, der indsætter checks på en eksisterende konto i banken?

Finansrådets svar:

Nej.

5.      Hvilke foranstaltninger foretager pengeinstitutterne normalt for at sikre sig mod falske eller forfalskede checks?

Finansrådets svar:

Ud over gennemgang af checkens indhold og kontrol af endossementsrækken kan der ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.

6.      Har det for kontrolforanstaltningernes art eller omfang nogen betydning, om den check, der søges hævet/indsat på konto, er krydset? Hvis svaret er bekræftende, ønskes oplyst, hvorved kontrolforanstaltningerne nærmere adskiller sig fra dem, der normalt foretages.

Finansrådets svar:

Ja, det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet undersøger, om checkindehaveren er kunde i checklovens forstand.

7.      Har det nogen betydning for kontrolforanstaltningernes art eller omfang, om en check søges udbetalt kontant eller blot indsættes på en konto i pengeinstituttet tilhørende trassenten eller en endossent?

Finansrådets svar:

Spørgsmålet er for uklart formuleret til, at der kan oplyses om sædvanlig pengeinstitutpraksis.

8.      Er det almindeligt forekommende, at checks udstedt til et aktie- eller anpartsselskab af selskabet videreendosseres til en privat person?

Finansrådets svar:

Spørgsmålet vedrører ikke sædvanlig pengeinstitutpraksis.

9.      Har det sædvanligvis nogen betydning for kontrolforanstaltningernes art eller omfang, at den check, der søges udbetalt eller indsat på en konto, fremtræder som videreendosseret fra et selskab eller en anden juridisk person til en privat person?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.

10.  Er der tilfælde, hvor et pengeinstitut sædvanligvis forlanger en persons identitet bekræftet ved forevisning af legitimation forsynet med et fotografi af den pågældende?

Finansrådets svar:

Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis.

11.  Vil de ovenfor stillede spørgsmål skulle besvares anderledes, dersom de alene angik en sparekasse?

Finansrådets svar:

Nej.

Det bemærkes, at spørgsmålene er besvaret på grundlag af retstilstanden før den 1. juli 1993, da lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge trådte i kraft. Ved denne lov blev spørgsmålet om identifikation tydeliggjort, og reglerne blev på visse områder skærpet.