Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

FR-9/97

Afgivelsesdato:19-12-1997
Emneord:Porteføljepleje
Emne: Køb af obligationer udstedt af pengeinstituttet selv for midler under porteføljepleje
  

Spørgetema og Finansrådets besvarelse

 

I sagen Virksomhed X mod Finansselskab Y under konkurs har Virksomhed X, som det fremgår af stævningen, der fremsendes til Finansrådet, nedlagt påstand om, at Finansselskab Y nu i konkurs tilpligtes at anerkende at være erstatningspligtig over for sagsøgeren vedrørende et beløb stort kr. 1.500.000 og acceptere, at der sker modregning vedrørende dette beløb i sagsøgtes tilgodehavende hos sagsøgeren på kr. 1.500.000, således at dette lån kvitteres. Finansselskab Y bestrider at være erstatningspligtig.

 

Endvidere fremsendes til Finansrådet sagsøgtes svarskrift, sagsøgerens replik, sagsøgtes duplik samt yderligere processkrifter samt sagens bilag.

 

Finansselskab Y nu i konkurs er en fortsættelse af Pengeinstitut Y.

 

Som det fremgår af sagsfremstillingen i stævningen, blev der imellem sagsøgeren og Pengeinstitut Y indgået en porteføljeplejeaftale den 22. september 1992, jf. sagens bilag 6. Det fremgår af porteføljeplejeaftalen side 1, pkt. 1, at Pengeinstitut Y er bemyndiget til at foretage indskud på konti i danske kroner, at købe og sælge ethvert af aftalen omfattet værdipapir, alt under iagttagelse af de i pkt. 2 nævnte retningslinier.

 

I pkt. 2 fremgår det, at Pengeinstitut Y sammensætter frit porteføljen ud fra de ønskede placeringsmuligheder, og der er så anført i danske/udenlandske børsnoterede obligationer. Yderligere er der anført følgende retningslinier: Min. 50 pct. af kursværdien i 8-10 årige obligationer. Investering under hensyntagen til Virksomhedsordningen. Skattesats 68 pct., max. 1/10 frigivelse af kursværdi/år.

 

Herefter købte Pengeinstitut Y's børsselskab Børsmægler Y på vegne Pengeinstitut Y obligationer som følger, jf. sagens bilag 7, kr. 1.600.000 10,5 pct. V.st.lån 2001 udstedt af Pengeinstitut Y. Der blev tillige pr. 2. oktober 1992 indkøbt 8 pct. Danske Stat STGB III 1993, nominelt kr. 1.200.000 og pr. 8. oktober 1992 8 pct. Danske Stat STGB III 1993, nominelt kr. 360.000 til samme depot, og så er spørgsmålet:

 

1.      Var det i september/oktober 1992 i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, at Pengeinstitut Y i henhold til en porteføljeplejeaftale med det ovenfor angivne indhold købte obligationer udstedt af pengeinstituttet selv?

 

Finansrådets svar:

Nej.

2.      Ændres Finansrådets svar på spørgsmål 1, hvis det lægges til grund, at kunden har accepteret, at der købes obligationer udstedt af pengeinstituttet selv, før købet finder sted?

 

Finansrådets svar:

Med den anførte forudsætning foretages købet af obligationer udstedt af pengeinstituttet på grundlag af en særskilt aftale, som gyldigt kan indgås mellem pengeinstituttet og kunden.

3.      Ændres Finansrådets svar på spørgsmål 1, hvis det må lægges til grund, at kunden umiddelbart efter købet blev orienteret om, hvilke obligationer pengeinstituttet indkøbte til depotet i henhold til porteføljeplejeaftalen, herunder pengeinstituttets egne obligationer?

 

Finansrådets svar:

Nej.